Regeringen har en klar EU-kurs

Jyllands-Posten bragte den 2. juni en artikel i forbindelse med 25-året for Maastricht-traktaten – og dermed 25-året for de fire danske forbehold. Det fremgik af artiklen, at samtlige EU-ordførere inkl. Naser Khader og jeg selv skulle være enige i, at regeringens EU-kurs var uklar. Det er selvfølgelig en fejl, og jeg er sikker på, at den opmærksomme JP-læser har været bevidst herom. Jeg har absolut intet at udsætte på regeringens linje, men der er naturligvis en større attraktionsværdi i at have det modsatte på forsiden.

Ser man bort fra dette, synes jeg, at markeringen af 25-årsdagen gav anledning til refleksion. Meget er sket siden 1992.

De fleste danskere forbinder nok sommeren 1992 med følelsen af himmelhøj fodboldeufori. Jeg kan i hvert fald selv huske, hvor jeg var og hvad jeg lavede, da de rød-hvide drenge sikrede Danmark EM-sejren. Håret var længere, spiller-shortsene kortere og ja, meget var i det hele taget anderledes dengang.

Det gjaldt også situationen i Europa. Berlin-muren var faldet og Europa genforenet. Det gav nogle helt nye muligheder for EU-projektet, og Maastricht-traktaten blev sat i verden med et håb og forventning om udvikling og fornyelse.    

Det er nu 25 år siden, at danskerne valgte at stemme nej til Maastricht-traktaten, og med Storbritanniens exit og med Macron og den tyske kansler ved roret, står Danmark faktisk relativt alene tilbage med vores forbehold. Vi har ikke længere en stor forbeholdsnation at putte os bag, og Danmark må derfor varetage sine egne interesser. Det har skabt stor bekymring i bl.a. Socialdemokratiet, DF og SF, som helst bare vil nyde, hvad de andre kan yde.

Hvor skal Danmark nu placere sig i EU-spørgsmålet? – Lyder det febrilsk fra ovennævnte partier.

Svaret er enkelt: Ved forhandlingsbordet.

Kun herfra kan vi arbejde for et stærkt, slankt og effektivt EU. Regeringen har hele tiden haft en meget klar EU-kurs og tøvede heller ikke, da det stod klart, at Storbritannien måtte forlade samarbejdet. Tværtimod. Regeringen nedsatte en tværministeriel task force dagen efter den britiske folkeafstemning, og denne gik straks i gang med at klarlægge de danske interesser.

DF brugte i stedet tiden på at spekulere i, om Danmark mon ville kunne følge med Storbritannien ud af EU, såfremt briterne fik en god aftale forhandlet på plads. Men sidst jeg tjekkede med DF, ville de gerne blive i EU-samarbejdet, og i stedet ud af Schengen – det er ikke helt til at blive klog på. 

I Mette Frederiksens lejr peger EU-politikken ligeledes i alverdens retninger.

Mette Frederiksen har for nyligt været ude og sige, at hun vil føre EU-politik med udgangspunkt i de fire forbehold, mens hendes håndlanger Sass Larsen ønsker, at EU skal opkræve skatter og bestemme mindsteløn.

Hvis det er de kritiske partiers bud på en klar EU-kurs, finder jeg det stærkt bekymrende.

Regeringspartierne er derimod helt enige om, at Danmark hører hjemme i EU, og at vi skal spille en aktiv rolle i at forbedre fællesskabet. Kursen er lagt, og den bliver udfoldet i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som regeringen i dag har offentliggjort. Derudover får både Folketinget og regeringen en vigtig opgave i at skulle forholde sig konkret til EU-Kommissionens hvidbog om unionens fremtid. Det vil falde helt naturligt efter det tyske valg i efteråret.

Det var altså lige ved og næsten, at Jyllands-Posten fik en rigtig god historie den dag. Men den bedste historie er vel, at regeringen HAR en klar og tydelig EU-kurs for Danmark. Den sælger måske ikke helt så mange aviser til trods for, at den er i alles interesse.