Regeringen må ikke blive ramt af islamistisk tunnelsyn

I ugen efter, at briterne stemte sig ud af EU, steg antallet af hadforbrydelser med 500 procent i England. Og i en ny rapport fra den engelske tænketank The Royal United Service Institut advarer de imod at undervurdere den højreorienterede trussel.

Men da regeringen offentliggjorde sin længe ventede plan for bekæmpelse af ekstremisme i Danmark, så fremstod både lancering og den efterfølgende diskussion og dækning som om, at planen udelukkende fokuserede på islamisk ekstremisme.

Det er en skam, for der er mange fornuftige elementer i regeringens plan. Vi har et alvorligt problem med islamisk ekstremisme. Det er vi enige om. Men vi skal passe meget på, at problemet ikke udvikler sig til et islamistisk tunnelsyn.

For islamisk ekstremisme er desværre ikke den eneste ekstreme ideologi, der har vind i sejlene lige nu. Også stærke højrenationale kræfter vinder frem både herhjemme og i udlandet.

I London er antallet af angreb rettet mod muslimer steget med 65 procent i løbet af det forgangne år.

I Tyskland er der registeret 1031 hadforbrydelser, herunder 94 brandattentater mod asylcentre.

Og herhjemme fremhæver PET, at vi skal være opmærksomme på præcis den samme tendens.

Derfor er det problematisk, hvis regeringen kun har det ene øje åbent og ensidigt fokuserer på den islamistiske ekstremisme.

Vi skal bekæmpe alle former for ekstremisme med alle midler. Lige som vi skal forebygge og forhindre alle forsøg på radikalisering af vores unge i kommunerne. Uanset, hvilken form ekstremismen og radikaliseringen kommer i.

En af de nye ting i regeringens plan er, at den nu vil bekæmpe ekstremisme på nettet ved blandt andet at blokere ekstremistisk propaganda og lave et team af ”digitale fornuftstemmer”, der skal gå ind i diskussioner på blandt andet sociale medier.

Det er et interessant initiativ, der dog rejser en række spørgsmål. Både i forhold til ytringsfriheden og i forhold til, hvem der vil blive kategoriseret som ekstremistiske.

Vil regeringen eksempelvis fremover fjerne opslag på nettet fra Danskernes Parti med den tidligere nazist Daniel Carlsen i spidsen? Og vil regeringens nye team af ”digitale fornuftsstemmer” kaste sig ud i debatter med dem på facebook?

For nylig lavede Danskernes Parti en kampagne, hvor de uddelte en asylspray, der skulle holde asylansøgere væk, som var de insekter.

Hvad vil regeringen gøre ved denne form for ekstremisme? Hvor går regeringens grænse? Ved en muslimspray? En jødespray?

Regeringen har åbnet en ladeport af fortolkningsspørgsmål.

Alle kan være enige om at bekæmpe Islamisk Stats propaganda. Men regeringen bør svare på, hvor grænsen for ekstremisme går. For hvis regeringens tiltag kun skal ramme en del af den ekstremisme, som vi oplever, så har vi et problem. Vi bliver nødt til at tage fat på de ting, der virker. Uden at gå på kompromis med ytringsfriheden.

Derfor er vi i København også i gang med at opgradere vores antiradikaliseringsindsats. Et vigtigt element er vores lærere, gadeplansmedarbejdere og andre faglige medarbejdere, som til daglig er i forreste linje i mødet med de unge. De skal lære at spotte radikalisering før den eskalerer – også den politiske ekstremisme. Det er ikke kommunen, som har juridisk eller faglig kompetence til at sikre borgernes sikkerhed, men vi skal gøre vores yderste for at forebygge ekstremisme og radikalisering.

Det kan vi kun, hvis det understøttes af en stærk national indsats, der har fokus på ekstremismen i alle dens former.

Det lyder ikke ligeså sexet, som den kampagne Venstre satte i gang efter lanceringen af deres nye plan med sloganet ”Nej til terrorpropaganda”. Til gengæld så ved vi, at det virker. Og vi bidrager ikke til at underminere en af vores vigtigste demokratiske grundpiller: Ytringsfriheden.

Derfor håber jeg, at regeringen åbner øjnene. For vi kan ikke nøjes med at fokusere på den fjende, vi alle deler. Vi skal også bekæmpe den fjende, der vokser frem blandt os selv. Og vi skal gøre det, uden at begå vold mod vores egne værdier.