Regeringen sætter barren for behandling af flygtninge for lavt

Folketinget vedtog i dag med overbevisende flertal et lovforslag, der med al sandsynlighed vil medføre ringere levevilkår for flygtninge i Danmark. Loven åbner op for at kommunerne kan fravige vejledende grænseværdier for støj. Det betyder helt konkret, at der kan etableres midlertidige opholdssteder for flygtninge på støjbelastede arealer. Med loven åbnes der også op for at man vil kunne samle flere flygtninge på færre kvadratmeter end i dag.

Det er samtidig uklart, hvad forslaget vil betyde for flygtningene i praksis. Der er ingen specifikationer for hvilke standarder, der i praksis vil træde i stedet for de gældende. Den meget åbne fortolkningsramme, der med loven gives til kommunerne, betyder, at det er uklart hvordan loven omsættes til praksis, og at det derfor – for os som politikere er svært at forudse, hvordan det vil påvirke flygtningenes ve og vel.

Jeg har stor forståelse for, at kommunerne er trængte. Det skal der findes en løsning på. Men jeg synes ikke, at det er fair at regeringen lægger ansvaret for fortolkning og implementering af loven over på kommunerne. Netop for at undgå at kommunerne, der er under så massivt et økonomisk pres, står med ansvaret for fortolkning, burde regeringen tage ansvar og være åbne omkring deres konkrete hensigter med stramningerne – i stedet for at sende opgaven videre til kommunerne.

Jeg ønsker ikke at ignorere, at vi står i en ny virkelighed, hvor der kommer markant flere flygtninge – og derfor et forstærket økonomisk pres. Men det er altså regeringens ansvar, at Danmark tilpasser sig den nye virkelighed uden at give køb på centrale rettigheder for flygtninge. Det bør være regeringens ansvar, at sikre at kommunerne får bedre og klarere rammer at løse deres opgaver indenfor.

Det har i den forhastede behandling af lovforslaget ikke været muligt at få svar på, hvordan man skal forstå ordet ”midlertidigt” i praksis. Loven fastsætter ikke en egentlig tidsbegrænsning for indkvarteringen under ringere vilkår. Selvom regeringen bruger ordet midlertidig, er der reelt set ikke nogen sikring for, at der vil være en egentlig tidsbegrænsning. Det er helt uacceptabelt, at hverken vi, kommunerne eller flygtningene er klar over, hvad midlertidig indkvartering indebærer i praksis.

Jeg frygter, at det midlertidige meget nemt bliver til en de facto permanent løsning. Det kan ingen være tjent med, og slet ikke flygtningene, der i flere år risikerer at skulle bo under forhold, som vi ved lov ikke ville byde danske statsborgere. Vi er med svækkelsen af standarderne for indkvartering med til at underordne flygtninge generelt gældende standarder. Det er som om vi helt glemmer, at vi taler om mennesker på flugt. Mennesker med traumer, der har brug for ro, omsorg og støtte. Vi er på asyl- og flygtningeområdet efterhånden vidne til et kapløb mod bunden, hvor mennesker på flugt gøres til problemer, der skal forvaltes på billigste og mest effektive vis.

Desuden finder jeg det dybt kritisabelt, at næste skridt i lovgivningsarbejdet på området sandsynligvis vil være, at fratage flygtninge forrang til permanent husning i kommunerne. Det vil gøre det sværere for flygtningene at flytte fra den midlertidige indkvartering.

Det er retssikkerhedsmæssigt dybt problematisk, at regeringen har hastet ny lovgivning igennem på et så komplekst og følsomt område. I samme ombæring har regeringen også skabt grobund for at flygtninges ret til standarder, som vi andre tager for givet, tages fra dem.

I dagens Danmark sætter man altså rettighedsbarren lavere for mennesker på flugt end for danske statsborgere. Jeg savner i den grad medmenneskelighed og empati.