Regeringen straffer folk i arbejde

I denne uge lancerede regeringen en plan om en såkaldt jobpræmie, der skulle belønne langtidsledige, der kom i job, med en skattefri bonus på 1.500 kroner om måneden.

Først og fremmest: Tak til statsministeren og til resten af regeringen for langt om længe at erkende, at der er behov for initiativer, der øger incitamentet til at tage et arbejde. Det har vi konservative jo arbejdet for i årevis – så ros til regeringen. I hvert fald for tanken bag forslaget om en jobpræmie.

Men hvis vi nu skal begynde lidt bredere: Hvorfor har statsministeren og regeringen så ikke nogle økonomiske incitamenter på vej, som skal sikre, at ganske almindelige danskere, der allerede har passet deres arbejde i årevis, kan få mere med hjem i lønningsposen? Hvorfor skal de relativt set straffes i forhold til dem, der har levet på kontanthjælp i mange år? Det er ikke fair.

Vi må forstå det sådan, at regeringen ikke har noget yderligere på vej, der skal sikre, at ganske almindelige danskere får mere med hjem til familien. I stedet skal folk, der ikke har haft et job i mange år, nu til at have flere penge for det samme arbejde som dem, der hele tiden har passet deres arbejde. Er det rimeligt? Nej, vel?

Hvis vi nu tager to ganske almindelige kassedamer i Aldi. Hanne, der har arbejdet fast i kassen i 12 år, og Bodil, der har gået hjemme på kontanthjælp i de samme 12 år. Hvis regeringens jobpræmie træder i kraft, så vil Bodil pludselig få 1.500 kroner mere udbetalt end Hanne. Synes regeringen virkelig, det er retfærdigt, at Hanne, der har tiden har passet sit arbejde, på den måde skal straffes i forhold til Bodil, der har gået arbejdsløs i 12 år?

I stedet for kun at begunstige nye folk på arbejdsmarkedet, så kan regeringen sammen med i hvert fald Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti begunstige alle danskere i job ved at hæve beskæftigelsesfradraget. Vil statsministeren og regeringen ikke hellere være med til det?

Og lad mig i øvrigt understrege, at Det Konservative Folkeparti vil belønne både Hanne og Bodil – og alle andre på arbejdsmarkedet. Vi vil nemlig både hæve bundfradraget og fjerne topskatten. Det betyder, at vi sænker skatten både i toppen og i bunden. Det er en holdbar løsning. Regeringens korsigtede hovsa-bonus løser nemlig ikke problemet.

Vi går til valg på, at der altid skal være mindst 3.000 kroner om måneden i forskel på at arbejde og være i offentlig forsørgelse. Det skal altid kunne betale sig at arbejde.