Regeringens forkælede krævementalitet

Sidst på eftermiddagen i dag finder vi ud af, om Danmark fremover skal huse Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og dermed en masse nye arbejdspladser. Regeringen har nemlig lagt billet ind på, at agenturet skal ligge på Amager i København.

Processen er således, at EU’s medlemslande i dag mødes og stemmer om, hvor Englands to agenturer – Lægemiddelagenturet og Bankagenturet (EGA) – skal have adresse, når Storbritannien i 2019 træder ud af fællesskabet.

Radikale Venstre på Christiansborg stemte for forslaget om at indstille Danmark til kandidat, og jeg kan selv kun bifalde den beslutning. Med lægemiddelagenturet følger et væld af positive ting, som vil øge det i forvejen høje, faglige forskningsmiljø på området i Danmark.

Når det er sagt, så er ønsket om at få agenturet til Danmark et prima eksempel på regeringens og Danmarks Europapolitik. Eller mangel på samme. For hver gang der er mulighed for, at Danmark kan krasse noget til sig, råber vi alle sammen højt i lovprisninger af det europæiske. Vi vil have særbehandling på Europol, på fiskekvoter, vi vil have forbehold. Hver gang der er mulighed for at kræve ind, ja så gør vi det. Det er der et ord for: krævementalitet.

Når alvoren melder sig, er sagen en helt anden. Så er regeringens engagement væsentligt mere begrænset. Så overlader vi ansvaret til de andre medlemslande. Det gælder særligt, når der er krav om at trække i arbejdstøjet og finde løsninger på centrale fælleseuropæiske problemstillinger. Lad mig nævne den største, migrantkrisen. På de vigtige sager, bliver regeringen pludselig meget tavs.

En del af at være med i et forpligtende fællesskab er at tage ansvar. Også når det gør ondt og der ingen billige point er at høste på den korte bane. Hvis alle medlemslande fulgte den danske regerings eksempel, ville der ikke komme meget ud af vores europæiske samarbejde.

Det europæiske samarbejde går stærkt i øjeblikket på alle de områder, hvor Danmark har forbehold. Euro-samarbejdet styrkes snart yderligere, der kommer en bankunion lige om lidt, et stærkere samarbejde om bekæmpelsen af terror og organiseret kriminalitet samt forhåbentlig en fælles flygtningepolitik.

På alle de områder har Danmark valgt på forhånd at stå udenfor i kraft af vores forbehold. Det ville klæde Danmark at vi bidrog til løsningen af de store fælles problemer på de svære områder. Og ikke kun meldte os i Europa, når det drejer sig om at få et agentur til byen.

Danmark skal dyste mod 18 andre medlemslande om at få agenturet, der vil bringe omkring 900 nye jobs til landet, samtidig med at København vil blive et europæisk epicenter for medicinalforskning- og industri. På vandrørene er vi blandt favoritterne.

Mine fingre er krydset for at Lægemiddelagenturet bliver placeret i København. Men jeg krydser også fingre for, at regeringen lægger den forkælede krævementalitet på hylden og at Danmark også melder sig ind i kampen for de fælles løsninger på de vigtige problemer.