Rockerne ud af villaerne – og ind i fængslerne

Han ligner det, han er: en familiefar fra parcelhus-Danmark. En fuldmægtig fra en statslig styrelse. Klædt i en blazerjakke – pæn uden at være prangende, som man siger. Skjorte uden slips. Hjemmet er et hyggeligt parcelhus i Vanløse med de obligatoriske børnetegninger på væggen, og på gulvet i stuen har kunstneren bag tegningerne opstillet en racerbane. Under gulvet – nede i kælderen – er der vin – flere flasker end sædvanligt, for parcelhusejeren importerer lidt vin ved siden af arbejdet som fuldmægtig i Energistyrelsen. Der er dækket op med stempelkaffe og brød fra bageren på spisebordet med den praktiske, men diskrete voksdug.

Ud over familien, styrelsen og vinen, går hans tid med at være formand for den lokale grundejerforening på Tudskærvej, og det er derfor, jeg er kommet på besøg. Ikke for at drøfte den slags problemer, som andre grundejerforeninger slås med: hastighedsgrænser på villaveje, snerydningsforpligtelser på private fællesveje eller den urimeligt høje grundskyld.

En nabo med mange motorcykler

Tudskærsvejs problem er formandens nabo. En rockerborg. Eller er det nu også en rockerborg? Natur- og miljøklagenævnet er nået frem til, at Københavns Kommune ikke har dokumenteret, at der ikke bare er tale om et parcelhus, hvor lejer muligvis er medlem af Bandidos, muligvis har en særpræget sans for boligindretning og muligvis har mange gæster, men det er ikke dokumenteret, at der ikke er tale om en bolig – og boliger må der som bekendt godt være i et boligkvarter.

Butikker, biografer og bodegaer i boligområder?

Planloven er skabt for at give kommunerne et redskab til at planlægge hvor, der skal ligge hvad. Boliger, butikker, biografer og bodegaer skal ikke nødvendigvis ligge på den samme vej – i hvert fald ikke, når vi bevæger os ind i villaområderne. Der kan kun være boliger – og måske en enkelt lille butik. De fleste kan nok også blive enige om, at fabrikker, forlystelsesparker og fængsler heller ikke passer ind blandt legende børn og hinkeruder på kørebanen. Men hvornår er en bolig en bolig? Hvis købmanden slår sin sovesofa op og sover i sin købmandsbutik – bliver butikken så til en bolig?

Det er ikke så let, som det lyder, og hvis du har en dygtig advokat, så kan hvidt blive sort, og du vinder sagen.

Tidens mest succesfulde forsvarsadvokat

Naboen fra Bandidos har en god advokat. Han hedder Michael Juul Eriksen, og i al beskedenhed omtaler han sig selv sådan her på sin hjemmeside:

”Hvis du har brug for en forsvarsadvokat til at bistå dig i en straffesag, får du ingen bedre end Michael Juul Eriksen, hvis imponerende resultater og erfaring er uden sidestykke.

Michael Juul Eriksen er specialiseret som forsvarsadvokat og har været dette i ca. 20 år. Han har ført et hav af større sager kendt fra medierne og har vundet nogle af de mest spektakulære sager i landet. Han er bl.a. af BT kåret som tidens mest succesfulde forsvarsadvokat”.

Og helt forkert er det ikke. Han vandt sagen for Bandidos, og jeg tog fat i ham, fordi jeg gerne ville se Bandidos borgen indvendigt – og det lykkedes – for Bandidos ville gerne vise verden, som den så ud set fra deres side af det høje hegn.

Bolig eller Borg?

Villaen – hvor Bandidos holder til – har en postkasse, hvor der står navnet på den rocker, der er tilmeldt CPR-registeret. Det er så det eneste, der minder om et almindeligt hjem. Hegnet er højt og massivt. Der er videoovervågning. Ruderne er matterede, så man kan se ud, men ikke ind, og der er bandidos-logoer overalt. Indenfor er der en – duft – som på et meget brunt værtshus. Der er en imponerende, velassorteret bar med flasker på væggen med hovedet ned af og et heftigt antal barstole. I vitrineskabe er der Zippo-lightere med Bandidos logo på og andre reklamegaver – naturligvis med prisskilte. T-shirts og sweatshirts er også til salg, og det minder mest om butikken på en Hard Rock Café.

En kæmpe hjørnesofa har front mod et næsten lige så stort fjernsyn. Det er ikke en tv-stue – snarere en hjemmebiograf.

Et fælles spisebord er der naturligvis også, men ingen familiebilleder på væggen, ingen børnetegninger, ingen Monet-åkander eller filmplakater. Og nok så vigtigt – ingen seng. Angiveligt sover værten i kælderen – men der får jeg ikke lov til at gå ned.

Ikke Guds bedste børn – og lige børn leger bedst

Min guide er sådan set mægtig flink. Han ligner også det, han er – brolægger og Bandidos biker. Han sammenligner – ret kreativt – Bandidos med Frimurerne. Mænd, der har en loge sammen, hvor de går ens klædt og mødes om en fælles interesse. Han indrømmer, at de fleste af klubkammeraterne har siddet i fængsel, og som han siger: ”Vi er nok ikke Guds bedste børn – og lige børn leger som bekendt bedst”.

Jeg spørger lidt ind til lønnen som brolægger og undrer mig over, at han har råd til Harley Davidson, bil og børnepenge med den løn. For slet ikke at tale om kontingentet til Bandidos, der blandt andet betaler advokatregningen.

Jeg spørger også ind til den chikane, som naboen har været udsat for. Der er blandt andet røget brosten gennem vinduet, men det kender Bandidos ingenting til.

Bandidos må feste et andet sted

Naboskabet på Tudskærvej i Vanløse er besynderligt, og naturligvis skal der ikke ligge en rockerborg i et boligområde. Manden med navnet på postkassen må godt blive boende – men hans venner må finde et andet sted at holde møder og fester. Det er rockerborgsudvalget langt om længe nået frem til – og der er taget det fornødne hensyn til grundlovens bestemmelser om forsamlingsfrihed.

Det har været en lang, sej kamp at nå så langt og jeg har været med hele vejen. Jeg havde to socialdemokratiske justitsministre i samråd om sagen – og først under minister nr. 2 lykkedes det at få sammensat udvalget. Først under Søren Pind er arbejdet for alvor kommet i gang, men alt er godt, som ender godt. Rockerne skal ud af rockerborgene og ind i fængslerne.

Slaget om Tudskærvej er snart vundet

Grunderforeningsformanden ligner ikke det, han også er. En helt. Der er ikke meget Clint Eastwood over ham. Ikke desto mindre har han snart vundet kampen om Tudskærvej i Vanløse. Tillykke – og tak for din tålmodighed.