Sæt turbo på fagligheden – også for lærerne

Børne- og unge borgmester i København Pia Allerslev (V) havde den 8. august på skolernes første skoledag et af de mest konstruktive kommentarer om folkeskolen i lang tid. Kommentaren kan få en nybagt mor som mig selv til helt at glæde sig til at sende sit barn i skole.

Jeg deler borgmester Allerslevs glæde ved, at læreruddannelsen er blevet attraktiv og populær igen. Mon ikke det skyldes at læreruddannelsen ikke længere er for alle, men at man rent faktisk skal være kvalificeret for at søge? I al fald er der opstået en fornyet respekt om uddannelsen. Den har ellers været for nedadgående i takt med at skole- og undervisningssystemet er kommet i dårlige og dårligere forfatning.

Udover at styrke læreruddannelsens praktikforløb og sikre bedre rammer for faglig fordybelse, er det helt afgørende, at vi fremadrettet skaber mulighed for, at lærerne kan fokusere på deres fag, opkvalificere sig inden for deres fag eller få nye på deres CV, som Pia Allerslev så rigtigt skrev.

Jeg er også enig med borgmesteren i, at al den sludder om, at folkeskolens lærere ikke kan møde op ordentligt forberedt, og ikke kan levere den undervisning, eleverne har krav på, skal stoppe. Det både kan, skal og gør de, som Allerslev så fint slog fast.

Fokus i folkeskolen skal være på faglighed men også danskernes kulturelle og nationale ophav. Med de midler vi har i dag, kan vi kun opnå dette ved at sikre, at alle lærere er undervisningsfagsuddannet – eller det vi førhen kalde linjefagsuddannet.

Jeg vil derfor også undlade at kommentere på hendes partifællers, undervisningsminister Ellen Thrane-Nørby og forskningsminister Ulla Tørnæs, kronik dagen derpå. De skrev, at de har nedsat endnu en arbejdsgruppe, der skal komme med bud på, hvordan vi kan fastholde de unge på læreruddannelsen og lærerne i folkeskolen. Jeg bliver så træt i øjnene når jeg læser, at endnu en arbejdsgruppe er blevet nedsat, når vi faktisk ved, hvad der skal til.

Den nye skolereform har gode elementer, blandt andet mere fokus på faglighed og flere undervisningstimer, og den meget lange skoledag kan imødekommes ved eksempelvis at sløjfe de obligatoriske lektiecaféer og omlægge den understøttende undervisning. Det har vi Konservative foreslået mange gange.

En reform alene kan dog ikke skabe verdens bedste folkeskole. Vi får aldrig verdens bedste folkeskole uden dygtige og motiverede lærere. Læreruddannelsen er allerede blevet gjort mere attraktivt, og nu skal jobbet som lærer gøres tilsvarende attraktivt.

I stedet for at nedsætte udvalg og kommissioner, foreslår jeg, at vi sætter turbo på at nå målet om, at 95 procent af lærerne i 2020 skal være linjefagsuddannet.

Modellen man arbejder med i dag, svarer til, at en elektriker får job hos en snedker. Nej, elektrikeren er sikkert ikke dårlig til sit arbejde, men han er ikke motiveret, og han vil aldrig blive rigtig glad for arbejdet hos snedkermesteren. Snedkermesteren vil til enhver tid foretrække en motiveret, udlært snedker.

Det gør vores børn også, ligesom jeg er sikker på, lærerene vil være gladere og lettere at fasholde, hvis de fik lov til at fokusere på de linjefag, de har forstand på.

Nu vil et kor af fagfolk sikkert indvende, at der slet ikke er nok linjeuddannede lærere i de små fag til at dette kan lade sig gøre, og mit svar til dem er, at vi skal turde være kreative. Det gælder vores børn og dermed vores lands fremtid.

Folkeskolerne skal have friheden og fleksibiliteten til at blive verdens bedste. Hvis der mangler linjefagsuddannede, skal skolelederne med det samme ansætte andre end læreruddannede til at bidrage til undervisningen. I kristendomskundskab kunne det være den lokale præst. I historie en lokalhistoriker osv. Det er præcist i disse to vigtige, kulturbærende fag, hvor det står værst til. Tal fra Undervisningsministeriet viste for nogle år siden, at eleverne i kun 38,3 procent af tiden havde en lærer, der var kvalificeret til at undervise i kristendomskundskab. I historie modtog børnene kvalificeret undervisning i 57,6 procent af tiden.

Jeg anerkender, at læreruddannede er eksperter i undervisning. Undervisningsforløb bør derfor altid være planlagt af den lokale skoleledelse og ledet af en lærer, men der er mange sammenhænge, hvor folkeskoler oplagt kunne inddrage andre kompetencer og medarbejdergrupper.