Sig nej til Mærsks oliepenge

Kan vi være sikre på, at regeringen varetager befolkningens interesse, når de forhandler den milliardstore Norsdsøaftale med Mærsk samtidig med, at de modtager millioner i støtte fra selv samme virksomhed? Det er ikke sikkert. Derfor må partierne bag Nordsøaftalen frasige sig de store milliondonationer fra Mærsk, når de lige nu forhandler en ny aftale om de skattemæssige rammevilkår for Nordsøolien.

Interessemodsætning mellem skatteborgere og Mærsk

For selvfølgelig er der en interessemodsætning mellem Mærsk på den ene side, og staten på den anden. Den aftale, der forhandles, kan potentielt koste skatteborgerne mange penge, der kunne gå til uddannelse, skolerne, ældreplejen eller andet. Så de politikere, der forhandler på vegne af staten har én interesse, og Mærsk har en anden. Og derfor er det helt uholdbart, at man kan komme i tvivl om, hvorvidt politikerne sidder og tænker på skattepengene eller partikassen, når de forhandler.

På alle andre områder end lige for politikerne, er der regler for den slags. Vi ville ikke acceptere, at overlægen på en kræftafdeling modtog store pengegaver fra de medicinalfirmaer, som sælger medicin til afdelingen. Selvfølgelig ikke.

Vi ville ikke acceptere, at en offentlig ansat med ansvar for IT-indkøb til staten modtager dyre rejser fra de selvsamme virksomheder, som staten køber it-løsninger hos. Selvfølgelig. Den slags er forbudt for at undgå habilitetsproblemer og sammenblanding af interesser.

Men når det kommer til politikerne, er der ingen regler, og der hersker stor lukkethed omkring de mange milliondonationer. Samme regering, som nu er i gang med at give nye skattegaver til Mærsk, har netop afvist at skabe større åbenhed og regulering omkring reglerne for partistøtte, selvom Danmark er langt bagud i forhold til andre lande, og bliver kritiseret fra internationale organisationer igen og igen. Det er jo bekvemt for de partier.

Beskidte oliepenge fra Mærsk til Nordsøpartierne
Som det er blevet afdækket tidligere, begyndte pengestrømmene at flyde fra Mærsk til Nordsøpartierne allerede i 2003 i forbindelse med den katastrofale nordsøaftale, der kostede statskassen mange milliarder – fordi den var alt for meget til fordel for Mærsk. Pludselig fik både Radikale og Dansk Folkeparti fast partistøtte fra rederigiganten. Og som det netop er kommet frem, fik de fem partier bag Nordsøaftalen til sammen fire millioner kroner i støtte fra Mærsk alene i valgåret 2015. Vi taler altså om et meget stort millionbeløb, som er flydt fra Mærsk til Nordsøpartiernes partikasser gennem årerne.

Derfor mener jeg også, at hvis Nordsøpartierne ønsker befolkningens tillid til deres upartiskhed, når de forhandler om nye rammevilkår for danskernes olie, burde de frabede sig økonomisk støtte fremover. Ellers vil tvivlen om deres egne motiver og interesser fortsat være der. Det gælder ikke mindst, hvis det ender med en ny aftale, der vil forære Mærsk og co. milliarder af kroner, der rettelig tilhører danskerne.

Vi snakker meget om politikerlede i disse dage. Og jeg tror netop, at der – i den uskønne sammenblanding af interesser – gemmer sig en vigtig årsag til den voksende mistillid til os politikere. Det er klart: Når vælgerne helt berettiget kan komme i tvivl, om hvilke interesser politikerne varetager, fortjener de deres tillid?