Skal vi virkelig tillade højreekstremisternes selvstægt

I går delte Danskernes Parti såkaldt ”asylspray” ud på gågaden i Haderslev. Det var i virkeligheden hårspray, som de foreslår brugt som våben.

Men kan det virkelig være lovligt at dele våben ud til brug mod bestemte befolkningsgrupper? Jeg ved godt, at hårspray i sig selv ikke er ulovligt. Men det er et baseball-bat, en hammer eller en dunk saltsyre jo heller ikke. Hvordan ville samfundet reagere, hvis man delte “jødesyre” ud til antisemitisk selvforsvar? “Homohamre” ud mod fordærvelse af de danske familieværdier? Eller “humanistbat” til forsvar mod landsskadelig virksomhed?

Naturligvis ville alle reagere med bestyrtelse. Ministre og partiformænd ville stå i kø for at love handling. Men hvorfor er det ikke sådan, når det handler om asylansøgere?

”Det handler jo om selvforsvar,” er der nok nogen, der vil sige. Men racistiske overgreb er næsten altid blevet motiveret gennem et påstået selvforsvar.

Jøderne blev beskyldt for at slå kristne børn ihjel for at bruge deres blod til religiøse ritualer. Tutsierne blev beskyldt for at have stjålet huttuernes land. Lynchninger i USA blev systematisk retfærdiggjort gennem anklager om sorte mænds voldtægter af hvide kvinder. Under den jugoslaviske borgerkrig blev kroaterne beskyldt for at have slået serbiske babyer ihjel, hvilket førte til massemord på kroatiske krigsfanger og civile.

Sådan kan man blive ved. Vores historie er fuld af eksempler på, at forfølgelse, overgreb og folkedrab retfærdiggøres som civilisationens forsvar mod de andre, som anklages for at være blodtørstige barbarer eller – som her – simple voldtægtsforbrydere.

Danskernes Partis aktion er en hadefuld opfordring til racistisk vold og selvtægt. Det samme gælder i øvrigt for den civile grænsepatruljering, som islamofoberne i “Stop Islamiseringen Af Danmark” (SIAD) render rundt og laver om natten. Hvem tror de egentligt, at de er, når de tror, at de har ret til at stoppe og forhøre tilfældige mennesker ved grænsen?

Det er fuldkommen uacceptabelt, og for mig er det ikke længere nok bare ”at sige fra.” Jeg vil spørge justitsministeren, hvilke lovgivningsmæssige muligheder vi har for at stoppe udbredelsen af selvtægt, og hvad han i øvrigt agter at gøre for at imødegå denne stigende radikalisering på højrefløjen.