Socialdemokratiets EU-kurs er en glidebane

Vi kender det allesammen. Kulden prikker i kinderne og bider os i næsen. Frosten er kommet. Himlen spejler sig i den sorte asfalt og advarer om isglatte veje. Alligevel er der altid nogen, som konsekvent vælger at ignorere de mest åbenlyse faresignaler, og så er det, at ulykkerne sker.

Det samme synes at gøre sig gældende for Socialdemokratiets EU-kurs. Ligegyldigt hvor meget vi salter for at undgå glatføre, formår Socialdemokratiet at skøjte rundt i EU-spørgsmålet.

Smittet af anti-EU-virus?

De er muligvis blevet smittet af den EU-kritiske virus, som for tiden er i omløb. Og man kan ikke fortænke nogen i at tro, at DF kan være smittebærere, da det jo har vist sig, at tiltrækningskraften mellem Socialdemokratiet og DF på flere områder har været uimodståelig.

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har også været ude og forklare fordelene ved at placere sig under den populistiske fane. I et indlæg i Berlingske fra november 2016 begrunder Sass Larsen partiets EU-politiske kursskifte med ”at følelser kommer før fornuft, når vælgerne stemmer”. Sass Larsen er tilsyneladende træt af at miste vælgeropbakning, når partiet tager politisk ansvar. Derfor er gruppeformanden klar til at føre uansvarlig EU-politik til ære for de vælgere, hvis tilhørsforhold vakler mellem S og DF. I samme indlæg ytrer han en fejlagtig kritik, når han siger, at ”EU i enestående grad har vist sig ringe til at løse de her problemer. Det burde de skamme sig over i Bruxelles”. Og det er jo lige præcis den slags omtale, som Brexit er en konsekvens af. Hvis vi udelukkende beklager os over ’det der’ EU og aldrig fremhæver de positive sider, så vil nogle vælgere formentlig undre sig over, hvorfor vi overhovedet er medlem.

Dem nede i EU

Sass anlægger en typisk os-og-dem-skelnen, som også er hyppigt brugt i DF, når der skal findes en syndebuk. Men denne fingerpegen giver ingen mening. VI er en del af EU, Sass Larsen. Det er Danmark og de resterende (snart) 26 medlemslande, du mener, skal skamme sig. Det er fint, at du er utilfreds, men EU er altså ikke en selvstændig institution. Det er en union, som Danmark er en del af. Derfor kan du ikke plante ansvaret for alt ondt hos ’dem der’ i Bruxelles. For her mener du os alle. Det er til gengæld rigtigt, når Sass Larsen siger, at Europa består af nationalstater. Og det vil han og Mette Frederiksen gerne værne om. Så langt så godt. Men når han så efterfølgende foreslår noget så uønsket som en skatteunion og dernæst en fælles minimumsløn for alle EU-borgere, falder han i mine øjne endegyldigt gennem isen.

Sass Larsen har sågar også haft fælles selskabsskatter og afgifter med på idebordet. Hvordan han forener sådanne udspil med ønsket om mindre EU, er jeg ret så betænkelig ved. Ifølge Sass vil fælles skat, afgifter og minimumsløn kunne finansiere vores velfærdssamfund. Javel ja.

EU skal ikke opkræve skat eller bestemme lønninger

Selvfølgelig skal EU ikke finansiere vores måde at indrette os på her i Danmark.

I EU arbejdes der lige nu på en ”Social Søjle”, som vil indebære en lang række forslag til sikring af sociale rettigheder for EU-borgere på tværs af grænserne. Europæiske socialister har i den anledning set deres snit til at presse på for fælles lovgivning på nogle områder – herunder forslag til fælles mindsteløn – som i dag er under national bemyndigelse.

Man behøver ikke meget politisk indsigt for at kunne gennemskue, at fælles tiltag på sådanne områder vil være katastrofalt for den danske model. I Danmark har vi i over 100 år haft en arbejdsmarkedsmodel, som har sikret et stabilt arbejdsmarked samt nogle af verdens højeste lønninger.

Det er ganske foruroligende, at Sass Larsen på den ene side ønsker mindre EU, mens han ønsker farligt meget EU på et område, hvor den hundredårige danske model, med stor sandsynlighed, vil styrte sammen som et korthus såfremt forslag som disse implementeres.

Socialdemokratiets nye EU-kurs er i min optik en selvmodsigende glidebane.

Jeg håber, at Sass, Mette og Socialdemokratiet vil tø en smule op, og lade fornuften genfinde sig i partiets EU-logik.