Sorry, I’m not with her

Progressive danske stemmer drevet af frygten for Trump, kaster sig i armene på Hillary Clinton med hashtag #ImWithHer og hyldestord, mens de griner af Trumps hår og deler sjove gifs. Men jeg er ikke ”med hende”. Med Hillary vil vi med al sandsynlighed komme til at se langt efter forbedringer for helt almindelige amerikanere, for klimaet og udenrigspolitikken. I stedet for blindt at melde os på hendes hold, bør i højere grad indse, at Trump har klangbund, fordi han repræsenterer en vrede, der har en årsag. Og Hillary og resten af den politiske elite i Washington er en del af problemet.

Glasloftet brydes med en kvinde

Jeg medgiver, at et glasloft vil blive brudt, hvis amerikanerne får deres første kvindelige præsident. Det vil have en betydning for ligestillingen verden over, og hvor meget kønnet vil stå i vejen for den næste og den næste og den næste. Ingen tvivl om det.

Men Hillary Clinton er levebrødspolitiker, og bliver med rette kritiseret af sine modstandere på venstrefløjen hos Demokraterne og ligeså af Trump for at være en del af en indspist elite i et politisk system, hvor penge betyder alt for meget, og almindelige mennesker har alt for lidt mulighed for indflydelse. I denne valgkamp alene er det bl.a. kommet frem, at donationer til hendes fond modsvares af nemmere adgang til møder med hende selv og hendes mand, at hun har taget tusindvis af dollars for at optræde for Wall Streets finansverden, og har sagt én ting om reguleringen af finansverden bag lukkede døre, mens hun til rallys påstår, at hun vil sætte spekulanterne stolen for døren.

Sandt nok er Hillary rykket til venstre især under primærvalget. Men nogen mærkbar omfordeling eller opgør med en helt uoverstigelig ulighed, hvor den øverste ene procent ejer en ubeskrivelig mængde af landets værdier, mens store dele af befolkningen lever i fattigdom, har hun ikke rigtig på tegnebrættet. Selvom hun siger, at hun vil være klimaforkæmper og opfylde Paris-aftalen, har hun for nylig vist, at truslen om færre arbejdspladser på trods af store protester vil få hende til at forsvare selv konstruktionen af North Dakota oil pipeline, der er på vej igennem hellig og fredet indiansk jord. Udenrigspolitisk er en frygt for yderligere militær optrapning ikke være helt uden empirisk belæg, også selvom det ikke bliver Trump, der vinder valget – som også kloge Laila Stockmarr har påpeget. Valget af Hillary Clinton vil have negative konsekvenser også for os i Danmark. Direkte i form af udenrigspolitikken og klimaindsatsen, indirekte fordi vi er en del af det samme globale marked, hvor en spekulativ finanssektor stadig får lov at løbe løbsk, og hvor indgreb i USA er afgørende for, at andre kan følge efter.

Dansk medieselvsving

Det danske medielandskab er ved at gå i selvsving over, hvor latterlig Trump er, og hvor latterlige de amerikanske vælgere er, når de vil stemme på ham. Vi laver sjove gifs, vi griner og vi græmmes. Men de glemmer, at han appellerer til folk af en grund. At der er en grund til vreden mod det pengestyrede amerikanske politiske system, hvor almindelige mennesker ikke bliver hørt, og mulighederne for forandring er få. At der er en berettiget vrede mod den helt ekstreme ulighed, der kun stiger og stiger og betyder at få superrige løber med værdierne, mens helt almindelige mennesker knap kan få hverdagen til at hænge sammen med to jobs. At middelklassen rigtig nok oplever arbejdspladser lukke og hele byer synke hen. Når han kalder hende for ”crocked Hillary” finder det selvfølgelig bundklang. Når han taler om, at kineserne ikke skal tage amerikanske arbejdspladser, tænder det selvfølgelig noget i mange.

Jeg griner også. Men det er galgenhumor. Trump er farlig. Jeg bliver alvorligt bange, når jeg tænker på, hvad der kan ske, hvis han vinder. Trump bruger tabet af arbejdspladser og få fremtidsudsigter til at opildne til splittelse og had. Derfor er jeg også ked af, at han ikke står over for Bernie Sanders som præsidentkandidat for Demokraterne, som netop rettede vreden hen, hvor den hører til – hos den lille politiske og økonomiske elite i USA.

Positiv forandring eller had

Rigtig mange reagerer overfor Trump, som den danske politiske elite, kommentatorer og journalister gjorde på eksempelvis Brexit (og i mange år Dansk Folkepartis succes). De griner eller taler om dumhed, idioti, manglende uddannelse. Men vi bør indse, at højrepopulismen i USA, i Danmark og i hele Europa trives og fodres af en nyliberalistisk økonomisk politik, der rammer almindelige mennesker hårdt, skaber arbejdsløshed og fattigdom, og spiller folk ud mod hinanden.

Hvis vreden ikke samles op af en bevægelse for positiv forandring, mere retfærdighed og indflydelse også til almindelige lønmodtagere og mennesker i arbejdsløshed og fattigdom, vil den blive samlet op af folk som Trump, der vinder på had og frygt. Der er brug for en progressiv, moderne venstrefløj, der kræver forandring, blæser til kamp med den enorme globale økonomiske ulighed og ikke mindst retter vreden hen, hvor den hører til – hos eliten og dem, der kun fører politik til gavn for selvsamme. Det kan Hillary ikke. Hun er én af dem.

Så nej, jeg er ikke med hende. Hun kan ikke stoppe Trump – hun fodrer ham.

 

 

(For at undgå misforståelser: Jeg ville hade det, men jeg ville nok stemme på hende. Hvis jeg var amerikansk statsborger. Især hvis jeg boede i en svingstat. Men det gør jeg ikke. Jeg bor i Danmark.)