Stop skattestoppet

I 14 år har danske politikere været afskåret fra at bruge skatter aktivt i bestræbelserne på at skabe et sammenhængende og velfungerende samfund.

Det har bl.a. betydet, at kommuner med behov for flere indtægter ikke har kunne hæve skatterne. I stedet har de været nødsaget til at skære i kernevelfærden.

Det er hverken godt for den enkelte borger eller for samfundet som helhed.

Derfor kan det undre, at regeringen netop har meldt ud, at man ønsker, at skattestoppet skal fortsætte frem til 2025. Med andre ord ifører man sig en skattemæssig spændetrøje i yderligere 10 år og forhindrer, at vi kan gentænke skattesystemet og indrette det på den mest optimale måde. Vi er altså fanget i fortiden, når vi planlægger fremtiden.

Jeg har ikke nogen forkærlighed for højere skatter i sig selv,  men vi skal kunne indrette skattesystemet logisk. Skatter er til for at finansiere offentligt forbrug og vores fælles velfærd, men også til at tilskynde folk til at gøre det rigtige. Skattestoppet forhindrer for eksempel, at vi kan sætte afgiften på cigaretter op, hvilket både ville give højere indtægter, færre hospitalsudgifter og hæve middellevealderen.

I Danmark er boligskatterne hellige. Ve den, der tør nævne dem som et aktiv. Det tør jeg.

Som en del af skattestoppet er ejendomsværdiskatten – og nu også med den kommende finanslovsaftale grundskylden – blevet fastfrosset. Ejendomsskatterne er både en socialt fair skat og med til at skabe stabilitet på boligmarkedet. Fastfrysningen giver ulighed og boligbobler.

Hævede man boligskatterne, ville man på samme tid kunne sikre stabilitet på boligmarkedet og sænke skatten på arbejde. Det burde være god borgerlig politik. Men det kræver mod til at forlade vanetænkning og kontraktpolitik til fordel for en mere konstruktiv og virkningsfuld skattepolitik.

Finder vi det mod, sidder vi pludselig med et fremragende kort på hånden – et kort, som vi kan smide på bordet og vinde den helt store gevinst: Et samfund med tryghed og velfærd, men også et samfund, hvor der er plads og økonomisk råderum til eksperimenter, kreativitet og innovation – ikke mindst socialt og miljømæssigt. Brugt på den rigtige, balancerede måde, er en aktiv skattepolitik ét af kortene til fremtiden – og selvfølgelig et kort, vi ikke må spille os af hænde.