Sverigesdemokraterne må også inkluderes i Folkhemmet

Den svenske statsminister Per Albin Hansson introducerede i 1928 begrebet Folkhemmet. Med det mente han, at Sverige skulle være et godt hjem præget af lighed og gensidig forståelse. Begrebet bruges stadig den dag i dag og gennemsyrer hele det svenske samfund som grundidéen om, at alle skal være en del af Folkhemmet. Minoriteter skal ikke stigmatiseres, marginaliseres eller udstødes, men normaliseres, inkluderes og omfavnes i det altomspændende Folkhemmet.

Det gælder for eksempel de mange udlændinge, Sverige har taget imod. Men det gælder også alle andre minoriteter. Tag for eksempel en tur i et svensk supermarked, og man vil blive overrasket over, hvor mange forskellige allergier, der findes – og som der tages hensyn til. Alle skal føle sig inkluderet i en grad, der for mange danskere kan virke decideret klaustrofobisk.

Der er dog én gruppe, det svenske Folkehemmet har haft svært ved at inkludere: Sverigesdemokraterne. Ved gårsdagens valg traf de store partier endnu engang den beslutning at holde Sverigesdemokraterne helt uden for indflydelse. Jeg respekterer de gamle svenske partiers ubestikkelighed i udlændingedebatten. De vil ikke ende i en situation som i Danmark, hvor udlændingestramninger er en gangbar valuta for den, der skal bruge 90 mandater.

Og det er vel for så vidt ok at holde et parti uden for indflydelse på et område, hvor de er i klart mindretal. For trods Sverigesdemokraternes massive fremgang i går, er der trods alt stadigt et massivt flertal af svenskerne, der er imod deres udlændingepolitik. Men hvorfor holde Sverigesdemokraterne uden for indflydelse på alle andre områder? Hvorfor stigmatisere dem? Hvorfor udstøde dem? Hvorfor marginalisere dem? Det er jo åbenlyst ikke noget, der gør dem mindre attraktive for vælgerne. Tværtimod.

Jeg tror, at svenskerne skal bruge lidt tid på at tygge på valgresultatet. Men mon ikke de med tiden vil nå frem til den konklusion, at de godt kan udelukke Sverigesdemokraterne fra indflydelse på udlændingeområdet uden samtidig at presse dem helt ud af Folkhemmet.

Folkhemmet er for alle. Uanset om de vil det eller ej. Det har været ledetråden i al svensk samfundsudvikling siden 1930’erne. Mon ikke det bliver sådan igen?