Tillid trumfer kontrol – er borgerløn vejen frem?

Op mod én million danskere modtager en overførselsindkomst. Det er mange, det kan der ikke være to meninger om. Men vi skal ikke stirre os blinde på tallet i sig selv. Offentlig forsørgelse behøver bestemt ikke at være af det onde. Det giver mening, at vi støtter de mennesker, der har hjælp behov og det giver mening, at forældre kan gå på barselsorlov og at vores ældre kan gå på pension. At tallene i forhold til beskæftigelse kan vække bekymring, forstår jeg til gengæld bedre. Det giver sig selv, at samfund og borgere har bedst af, at flest mulige er i arbejde. Men der, hvor skoen egentlig burde trykke, er ikke når det kommer til antallet af mennesker, men på behandlingen af mennesker. For den måde, hvorpå vi skaber passive klienter frem for aktive medborgere i det nuværende system er i bedste fald ineffektivt og i værste fald decideret destruktivt. Vi bruger et tocifret milliardbeløb på den aktive beskæftigelsesindsats, der er baseret på et kontrolapparat, der skal få ledige i arbejde – med yderst ringe resultater til følge.

Og hvad kan vi så gøre ved det? Vi kan jo starte med rent faktisk at vise tillid til borgerne og at afholde os fra at stigmatisere en stor gruppe mennesker, som – og det skal der ikke herske tvivl om – gerne vil arbejde. I Alternativet har vi foreslået en basisydelse uden modkrav, der skal erstatte kontanthjælpen. Det betyder i praksis, at vi vil give kontanthjælpsmodtagere penge uden at stille krav om omfattende kontrol og hyppige møder og aktiveringer til gengæld.  Som samfund bliver vi nødt til at gå forrest og være den store. Det gør vi ikke i dag. Vi skal have empati i forvaltningen og finde modet til at slippe borgernes egen drivkraft og kreativitet fri. Lad os frigøre de ressourcer, vi nu bruger på kontrol, og i stedet målrette dem til at understøtte den lediges eget initiativ. Det mener vi kan få flere i arbejde!

Og det er vi ikke alene om at mene. I Aarhus har man fra 1. december givet langtidsledige et “klippekort” med 50.000 kroner, som kan bruges til hvad som helst – bare det kan få de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Forsøget er inspireret af et socialt projekt i London, hvor hjemløse kvit og frit kunne få op til 30.000 kroner til at forbedre deres situation. Resultatet blev, at de hjemløse i gennemsnit brugte en fjerdedel af pengene og at de gik til afbetaling af gæld, indretning, tøj og uddannelse. I sidste ende betød projektet, at størstedelen af deltagerne fik en bolig. Forsøget er i dag gjort permanent.

Basisydelse uden modkrav er første skridt, men i Alternativet er vi ikke afvisende over for at gå videre. Vi mener, at tiden er moden til forsøg med en egentlig borgerløn eller ubetinget basisindkomst (ubi), som fænomenet også kaldes. Med ubetinget basisindkomst modtager alle borgere en grundydelse, der sikrer en basal levestandard, uden at man skal leve op til systemets mangfoldige kontrolforanstaltninger. En række af verdens fremmeste økonomer taler varmt for borgerløn, i Utrecht, Holland, gennemfører man for øjeblikket et større ubi-eksperiment, og senest har den finske centrum-højre-regering bekendtgjort, at landet vil lave forsøg med borgerløn. Vi følger forsøget med stor interesse og vil lægge os i selen for, at vi også her i landet finder modet til eksperimenter.

Uden mod, ingen forandring; gør vi det samme som i går, bliver resultatet det samme i morgen. Verden er i bevægelse: Lad os bevæge os med den.