Tilskuddet til frie grundskoler er basal procentregning

I Danmark er vi så privilegerede, at vi selv kan vælge skole til vores børn. Om det er et særligt pædagogisk eller værdimæssigt fokus, transporten, klassekammeraterne, en bestemt skoleleder, lærerne eller noget helt andet, der styrer beslutningen, er forskelligt – og sådan skal det også være. De frie grundskoler er et vigtigt alternativ til folkeskolerne, og de henvender sig til forskellige børn og familier med hver deres særpræg.

Nogle steder i det politiske spektrum hersker der en misforståelse af vores skolesystem. Igen og igen – senest af Magnus Heunicke – bliver tilskuddet til frie grundskoler udråbt som ekstra penge, der tages op af folkeskolernes pengekasse. Sådan hænger det ikke sammen. Og det er ærgerligt med den slags udbredte misforståelser, for vi burde være glade og stolte over vores brede palet af skoletilbud frem for at spille dem ud mod hinanden.

Hvert barn i en fri grundskole modtager 25 procent mindre fra statskassen end et barn i folkeskolen. Det er, fordi koblingsprocenten til frie grundskoler er skruet sammen sådan, at de får, hvad der svarer til 75 procent af udgifterne til folkeskolerne. Resten af regningen sendes til forældrene til skolens elever. Der bliver ikke lavet om i forældrenes skatteprocenter, alt efter om de har valgt en folkeskole eller en fri grundskole til deres børn. De betaler det samme i skat.

Under den røde regering blev koblingsprocenten sat ned til 71 procent. De senere år har V-regeringen med støtte fra LA sikret, at tilskuddet nu er tilbage på samme niveau som før 2011– altså 75 procent. Det er rigtigt, at det står i regeringsgrundlaget, at regeringen vil arbejde for at øge koblingsprocenten. Et yderligere løft skal være med til at sikre, at de frie grundskoler har ressourcerne til at tilbyde elever med særlige behov en god skolegang. Det giver også frihed til forældrene, fordi det ikke i så høj grad er pengepungen, der afgør skolevalget.

Men selv hvis det skulle lykkes at øge koblingsprocenten yderligere – altså mere end den normalisering, der er sket de senere år – vil folkeskolen dermed ikke får færre penge. Tilskuddet per barn i de frie grundskoler bliver udregnet som en andel på 75 procent – koblingsprocenten – af udgiften per barn i folkeskolen tre år før finansåret. Det betyder, at størrelsen af tilskuddet per barn i de frie grundskoler automatisk følger udviklingen i udgifterne per barn i folkeskolen. Det er basal procentregning

Regeringen har ikke planer om at ændre principperne i tilskudssystemet for de frie grundskoler. Så, hvis folkeskolerne får færre penge fra kommunerne, vil de frie grundskoler automatisk også få tilsvarende færre penge. Regeringen tager ikke penge fra folkeskolerne for at give dem til de frie grundskoler – og har bestemt heller ikke intention om at gøre det..

I mere end 100 år har vi holdt fast i vores grundlovssikrede ret til, at enhver borger har frihed til selv at kunne oprette og vælge en skole ud fra egne idéer og idealer. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal fratage forældre – uanset lønindkomst – den ret.