Tre ting, jeg ville ændre i Danmark, hvis jeg kunne

I Danmark er vi verdensmestre i at diskutere småting til døde. Vi er også verdensmestre i at brokke os over forhold, hvor der absolut intet er at brokke os over. Eksempelvis over at verdens højeste SU og kontanthjælp er for lille. Eller at verdens største offentlige sektor ikke har penge nok.

Hvad er de virkelig store problemer i Danmark? Hvor halter vi efter vores nabolande, og hvad er de helt store udfordringer, som afgør vores fremtid?

Her er mit bud:

1. Brems indvandringen

Når historiebøgerne bliver skrevet om 1000 år vil én ting gå igen om vores tid: Det var her befolkningssammensætningen i Danmark blev ændret for evigt. Man kan ikke underkende rækkevidden og betydningen af en så voldsom forandring af Danmarks demografi, som finder sted i disse årtier. Hvis indvandringen fortsætter i sit nuværende tempo, vil Danmark ikke være Danmark, når vores generation bliver gammel. Det homogene danske samfund vil være væk, og Danmark vil i stedet være et land med store etniske mindretal. Det er fakta. Hvis man ikke ønsker dette, skal man bremse markant op for indvandringen. Der er ikke andre muligheder.

2. Skab mere vækst

Danmark var en gang et af verdens rigeste lande. Men 40 år med en af verdens største velfærdsstater og i de senere år verdens suverænt højeste skattetryk har gjort os til et lavvækstland. Lande som Holland, Tyskland, Sverige og Østrig har overhalet os, og vi er ikke længere blandt verdens rigeste. Hvis man ikke ønsker, at nedturen skal fortsætte, skal der handles. Ellers vil danskerne ikke have lige så gode liv i fremtiden, som vi kunne have.

Den gode nyhed er, at vi udmærket godt ved, hvad der skal gøres. Kun handlingslammelse holder os tilbage. Vi skal have færre på offentlig forsørgelse. Vi skal sænke skatterne ved at bringe de offentlige udgifter lidt ned, og vi skal sørge for mere konkurrence. Ønsker man vækst skal man ikke forbyde Uber, men byde konkurrence velkommen. Man skal ikke bekæmpe privatskoler og privathospitaler, men byde konkurrencen velkommen. Vi skal investere i ting, der giver et afkast såsom uddannelse, infrastruktur og forskning i stedet for at solde pengene op på såkaldt velfærd, som er nydansk for højest mulige overførselsindkomster og kommunale budgetter.

3. Giv borgerne ansvar for deres egne liv

I hele demokratiets levetid har politikere og embedsmænd gradvist styret efter at bestemme mere og mere over borgernes liv. De sidste 160 år er der hvert år kun kommet flere og flere regler og mere og mere bureaukrati. Det giver magt til systemet og mindre frihed til borgerne, som efterhånden ikke må vippe med ørerne uden at det er godkendt af kommunen.

Der er mange årsager til problemet, men kun én løsning: Et regelstop. Politikerne skal ikke have lov at lave flere regler uden at fjerne andre regler. Ellers vil udviklingen fortsætte.

Samtidig skal vi væk fra forsørgerstaten. Der er slet ikke så mange mennesker i Danmark, der har brug for boligsikring, børnepenge og andre overførselsindkomster, som får det i dag. Hjælpen skal målrettes de svageste, så vi kan hjælpe dem bedre. Til gengæld må vi holde op med at hjælpe folk, der ikke har brug for det. Overførselsindkomster bør derfor lige som i gamle dage kun gives til værdigt trængende i stedet for at være rettigheder, som Gud og hver mand kan få.

——————

Det var mit bud på Danmarks tre største udfordringer, som jeg ville tackle, hvis jeg havde magt til det. Hvad er jeres bud?