Vælg mellem nulvækst og velfærd

Nu er valget endelig udskrevet, og jeg er klar til at kæmpe for det Danmark, du kender.

Da vi overtog regeringsposten i 2011, var der ikke styr på de offentlige udgifter. Der var ubetalte regninger. Lars Løkke havde mistet 100.000 private arbejdspladser, og det stod skidt til med virksomhedernes konkurrenceevne.

Kort sagt Danmark var i krise.

Jeg synes godt, at regeringen kan klappe sig selv på skulderen og sige “godt gået”, når vi ser tilbage på resultaterne.

Nu falder arbejdsløsheden. Vi har haft vækst i halvandet år. Der er blevet skabt over 50.000 arbejdspladser, og vi har fået styr på økonomien, sådan at vi nu kan sige, at vi er kommet ud af krisen med vores fællesskab og troen på fremtiden i behold.

Men vi skal videre.

For os er det private og det offentlige hinandens forudsætninger. Vi har gennemført en parade af vækstpakker, der gør, at de danske virksomheder kan skabe nye arbejdspladser. Og vi har sikret, at der er råd til at investere mere i velfærd. Vi vil have et stærkt privat erhvervsliv, der er konkurrencedygtigt. Det kræver, at vi har en stærk offentlig sektor. Og det betyder, at vi vil investere i den og ikke føre nulvækst.

Det betyder helt konkret, at vi i alt vil bruge 39 milliarder kroner på fire offentlige områder, nemlig styrket sundhed og omsorg til vores ældre, bedre daginstitutioner og uddannelser, vækst og grøn omstilling, og så vil vi sikre mere tryghed ved at bekæmpe terror og kriminalitet.

Den 18. juni skal vi alle tage stilling til, hvilket Danmark vi ønsker. Om Helle Thorning Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen skal være statsminister. Om vi skal investere i velfærd eller eksperimentere med Løkkes nulvækst og tvivlsomme skattelettelser.

Tirsdag fremlagde vi en plan for de kommende år, der udstikker en klar kurs for, hvordan vi sikre et stærkere fællesskab og en fortsat vækst med flere arbejdspladser.

Lars Løkke vil ikke fremlægge en plan. Derfor er det så godt, at valget er udskrevet. Nu kan vælgerne få lejlighed til at vælge, om de er parate til at overlade styringen til en mand uden en plan men med rod i bilag og økonomi. eller om de ønsker, at vi skal styrke den fastsatte kurs og holde Danmark på sporet. Jeg synes ikke, at valget er svært.