Velkommen til, Messerschmidt

Morten Messerschmidt retter på en blog på JP.dk, et sjældent hårdt angreb mod mig. Baggrunden for angrebet er EU’s omdiskuterede forslag til et direktiv om aktionærrettigheder. Forslaget strider med den danske model for virksomhedsledelse, hvilket jeg – som Messerschmidt – er meget kritisk overfor. Derfor har jeg brugt de seneste mange måneder på at rejse forståelse for den nordiske model, og hvorfor vi skal have skrevet mere fleksibilitet ind i loven.

Først vil jeg gerne starte med at anerkende, at Messerschmidt for første gang i sin historie som europaparlamentariker kaster sig konstruktivt ind i en sag. Det har vi EU-konstruktive kræfter brug for. Velkommen til, Morten.

Når det så er sagt, er der desværre en anden og langt mindre charmerende karakteristik ved Messerschmidt, som hænger ved. Sagerne bliver ikke altid fremstillet i overensstemmelse med virkeligheden.

Det er korrekt, som Messerschmidt skriver, at vi tabte en del af afstemningen om det vigtige forslag om aktionærrettigheder. Men vi fik dog en lille, men ikke mindre vigtig sejr. Det lykkedes at sikre lidt mere fleksibilitet omkring transaktioner med nærtstående parter. Det betyder i almindeligt sprog, at beslutningskraften hos bestyrelserne i danske virksomheder i store træk er bevaret. Det var en vigtig sejr, som jeg glæder mig over, og når forhandlingerne med Rådet begynder, skal fleksibiliteten nok blive styrket yderligere.

Vi tabte på et spørgsmål om løndannelse, som har været en meget stor knast. Kommissionen krævede i sit forslag fuld gennemsigtighed om direktionens lønninger, samt krav om et maksimalt spænd mellem direktionens lønninger og lønningerne blandt medarbejderne i virksomheden. Det lyder sympatisk, men problemet med forslaget er, at konsekvenserne vil være i strid med intentionerne. En række medlemmer af Europa-Parlamentet – herunder Messerschmidt, og tak for det – havde fremsat forslag om at ændre dette. Desværre tabte vi den afstemning.

Messerschmidt skriver, at han fokuserede sit arbejde på Retsudvalget og ikke Økonomiudvalget, da Retsudvalget skulle være vigtigst. Her er jeg fuldstændig uenig. Enhver, der har arbejdet mere end 6 måneder med politik ved, at des hurtigere man kommer i gang med at påvirke en beslutning, des større er chancen for at få indflydelse. Havde Messerschmidt meldt sig ind i kampen allerede, i Økonomiudvalget, kunne vi have samlet alle gode danske kræfter og måske gjort vores indflydelse gældende.

Kæden knækker fuldstændig, når Messerschmidt kritiserer mig for ikke at deltage i afstemningen. Yderligere usympatisk er det, når Messerschmidt er fuldstændig klar over, at jeg slet ikke kunne deltage, da jeg ikke er medlem af udvalget. Messerschmidt påstår, at han “tilkæmpede” sig en plads. Jeg tillader mig at påpege, at der selv samme dag, som afstemningen var valg i Storbritannien, hvor over en tredjedel af medlemmerne af Messerschmidts gruppe kommer fra. Jeg forestiller mig, at det ikke var så svært at “tilkæmpe” sig til plads til at stemme fra et medlem, der førte valgkamp på den anden side af Den Engelske Kanal.

Velkommen til den konstruktive EU-fløj, Messerschmidt. Her arbejder vi for at sikre gode vilkår for danske virksomheder og arbejdspladser. Du skal være så hjerteligt velkommen, men kan du ikke lade populismen, personangrebene og propagandaen blive hos dine tidligere kolleger i de EU-skeptiske partier?