Venstre-ministeren svigter skolebørn

Hvis man havde håbet, at forældre og skoleelever ville få en mere fri og fleksibel hverdag med en Venstre-regering, så er man blevet skuffet. Den nye minister holder fast i lange skoledage med tvivlsomt indhold. De mange reaktioner fra danske forældre burde ellers være nok til at få enhver til at indse, at folkeskolereformen skal ændres – hellere i dag end i morgen.

Der er to helt enkle steder, man kan tage fat, hvis man vil lette hverdagen for elever og forældre: man kan give skolerne lov til ikke at bruge tid på undervisning uden faglige mål – den såkaldte understøttende undervisning. Og man kan gøre lektiecaféerne frivillige, så de børn, der ikke har lektier for eller hellere vil læse dem med forældrene, kan gå hjem. Det vil også frigøre tid for lærerne, som kan fokusere på de børn, der har ekstra brug for hjælp. Der vil endda også kunne være tid til, at det var en ekstra lærer i nogle timer.

Desværre er det som om, at ministeren er blevet vaccineret mod gode argumenter og historier fra danske forældres hverdag. Og ikke kun ministeren Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti virker urokkelige. De holder fast i en lektiecafé, som er støbt i cement og ikke tager hensyn til det enkelte barn. Det overrasker mig faktisk, for jeg synes at kunne huske, at nogle af de partier for har haft forståelse for, at børn skal have lov til at være børn og ikke kun gå i skole.

Vi gik selv med i reformen, fordi vi kunne få styrket undervisningen i dansk og matematik, og fordi vi var glade for, at eleverne fik engelsk i 1. klasse. Vi er glade for, at vi kunne påvirke reformen i den rigtige retning og få udskudt, at lektiecaféerne blev tvungne for alle elever. Men det er de altså blevet nu – uden hensyntagen til, om der er en lærer til stede, skoledagens længde eller om eleverne har lektier for.

Den understøttende undervisning sagde vi o.k. til, primært fordi vi accepterede fidusen i, at man ville fokusere på elever, som lærer på en anden måde. Det har bare vist sig, at der er langt fra, hvordan reformen fungerede på papiret til, hvordan den virker – eller ikke virker – i praksis. For den understøttende undervisning ser nemlig ikke ud til at blive koblet op på fag, og den indlagte bevægelse er blevet til gåture mange steder.

Selvom det var meningen, at de yngste elever kun skulle bruge 30 timer i skolen efter reformen, og elever på 4.-6. klasse kun skulle bruge 33 timer, bruger nogle elever mere end 37 timer om ugen på at gå i skole. Jeg modtog i forgårs denne mail:

Min nevø er 13 år. Han tager hjemmefra kl. 7.30 og er først hjemme igen kl .16.30 -alle ugens dage. Det er i alt 45 timer. Derfor har han nu ikke længere mulighed for at dyrke sport eller andre fritidsinteresser.

Og jeg får dagligt et hav af henvendelser fra frustrerede forældre, der må se på, at deres børn har meget lange skoledage, er helt udkørte, når de kommer hjem og derfor ikke har energi til fritidsjob, samvær med venner og familie eller for den sags skyld de lektier, de alligevel har for – lektiecaféen til trods. Forældrenes henvendelser stemmer i øvrigt godt overens med en undersøgelse, som Epinion har lavet. Undersøgelsen viser, at hele 37 procent af forældre til børn i de ældste klasser oplever, at deres børn er blevet mere trætte efter folkeskolereformen.

Men én gruppe er de ressourcestærke forældre og de ressourcestærke elever, som skriver til mig. En anden er dem, der ikke skriver. Og så er der de familier, der ikke har så mange ressourcer. Jeg kan ikke forestille mig at den lange skoledag er det helt rigtige til en elev, der er socialt udsat og ingen opbakning har med hjemmefra. Eller den elev, der bare har rigtig svært ved det faglige. De har ligesom de ressourcestærke brug for et pusterum fra skolen, hvor de kan lave netop det, der interesserer dem.

Skoledagene er altså ikke bare blevet længere, indholdet er også for dårligt flere steder. Alarmklokkerne har ringet for mange forældre – nu skal Venstre-ministeren også bare høre dem.