Vi har brug for en ny retning for EU

I dag holder EU-Kommissionsformand Juncker sin store årlige tale om EU’s tilstand og fremtid. Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, MEP (S), ønsker en ny retning for Europa.

I dag holder Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sin længe ventede ’State of the Union’-tale. Talen skal give bud på, hvilken retning fremtidens EU-samarbejde bør gå. Spørger I mig, er der ingen tvivl!  Fremtidens vækst og velfærd kan kun skabes gennem et mere solidarisk EU.

EU er en forudsætning for dansk velfærd
Vi har med EU formået at skabe verdens største og rigeste marked. Intet politisk projekt har tidligere evnet at fremkalde den samme vækst og velstand. Næsten 600.000 danske arbejdspladser er knyttet til EU’s indre marked, og unionen har skabt dansk velstand – i hele landet. Eksempelvis har den gennemsnitlige LO-arbejder, der bor i lejebolig, en årlig merindtægt på omkring 20.000 kroner takket været EU’s indre marked, mens et LO-ægtepar, der bor i eget hus, har hele 65.000 kroner mere om året. Det viser en rapport som Erhvervsstyrelsen fik udarbejdet tidligere i år.

Kampen for et solidarisk Europa
Selvom EU’s fundament altså beviseligt er solidt og frugtbart, mener jeg stadig, at der er behov for at kigge indad og spørge os selv, hvordan vi fra EU’s side kan udvikle og styrke samarbejdets potentiale.
Først og fremmest mener jeg, at det EU, vi har i dag, er blevet alt for blåt.

Tal fra Europa-Kommissionen viser, at små og mellemstore virksomheder betaler hele 30% mere i skat end deres multinationale konkurrenter. Ganske enkelt fordi de multinationale selskaber har held med kunstigt at sænke den effektive beskatning – eksempelvis som vi så det med Apple i Irland, der betalte snublende tæt på 0 % i skat.

Endvidere viser tal fra kommissionen, at den tabte skatteindtægt i Europa svarer til hele 15.000 kroner pr. EU-borger – om året!

Samtidig presser unionens lande selskabsskatten ned, og der gambles med lønmodtagernes arbejdsforhold. Som socialdemokrat spørger jeg mig selv: Hvad blev der af solidariteten?

Ofte får netop EU-samarbejdet skylden for de her ulykker. Men sandheden er, at det er de enkelte medlemslande der bliver ved med at presse citronen. Selskabsskatten er faldet støt i Europa de sidste mange år. Fordi landene har gjort det til et konkurrenceparameter. Her har man ikke kunne blive enige om fælles løsninger – og dét fører til et ræs mod bunden!

Jeg ser ingen anden vej end at løse disse problemer på tværs af de europæiske landegrænser. Ved at indgå en solidaritetspagt i EU kan vi først og fremmest sikre en bund under den effektive selskabsskat.

I stedet for at konkurrere om, hvem der skal have de billigste skatter og afgifter, bør vi sammen prioritere fremtidens velfærd. Solidaritetspagten skal ligeledes gøre op med social dumping. Det må være en fælles målsætning i EU at sikre et stabilt indre marked, hvor mennesket sættes før markedet. Et indre marked, der bygger på en lige og fair konkurrence blandt virksomhederne, hvor lønmodtagernes arbejdsforhold sikres mod globaliseringens lønpres. Med en Solidaritetspagt kan vi sikre et fremtidigt stærkt og velfærdsorienteret EU, hvor vækst og velfærd følges hånd i hånd.

En ny vision for Europa

Derfor bør Kommissionsformand Juncker fokusere på, at beskytte dét der fungerer og på at styrke vores fælles svar på de udfordringer som intet land kan løse alene.

Vi skal beskytte danske og europæiske arbejdspladser mod handels- og social dumping. Vi skal sikre stærke ydre grænser og vi skal fortsætte med at indgå nye bæredygtige handelsaftaler så danske og europæiske varer kan finde nye markeder.

Samtidig skal vi indadtil gøre Europa mere rødt. Mere menneskeligt. EU skal aldrig være en socialstat. Men det skal være en union af stærke, nationale velfærdsstater. Forenet i mangfoldighed, med plads til vores nationale forskelle og modeller. Dét vil sikre vores fortsatte fred, vækst og velfærd.