Vi skal have et større, stærkere og mere fleksibelt forsvar af Danmark

Danmarks tryghed og sikkerhed er afhængig af, at vi har et stærkt, militært forsvar og af, at vi har nogle stærke og pålidelige allierede.

 

Vi har en stærk allieret i NATO, som det er vigtigt, vi holder fast i. Men vi bliver kritiseret for ikke at bruge nok ressourcer på vores forsvar, fordi vi ikke lever op til NATO-kravet om at bruge 2% af BNP på forsvaret. I dag bruger vi med 1,17 %. Det skal vi rette op på. Derfor støtter Dansk Folkeparti regeringens ønske om et substantielt løft af forsvarsbudgettet.

 

Det er meget vigtigt at holde fast i NATO og ikke erstatte NATO med EU. Det er en af grundene til, at vi skal fastholde vores forsvarsforbehold overfor EU.

 

 

Det militære forsvar af Danmark er som en brandforsikring – man ved ikke, hvornår man får brug for det, men når man har brug for det, vil man gerne have at det er stærkt og robust. Det er Danmarks forsvar desværre ikke i tilstrækkelig grad i dag.

 

Der var ikke nogen, der forudså murens fald, eller terrorangrebet den 11. september 2001, valget af Trump eller Brexit. Hvordan kan man så vide præcis, hvordan og med hvem man risikerer at komme i konflikt inden for de næste 10 år? Det kan man heller ikke. Man kan simpelthen ikke komme med bestemte forudsigelser, der holder stik. Derfor skal vores forsvar ikke være specialdesignet til en bestemt opgave. Vores forsvar skal i stedet kunne flere ting.

 

Siden 2004 har Danmark haft et forsvar, der kun var rettet imod deltagelse i internationale opgaver langt fra Danmark. Vi har fået et såkaldt ekspeditions-forsvar. Dermed har vi overset forsvaret af Danmark – dvs. territorialforsvaret og evnen til at indgå i forsvarsopgaver indenfor NATO – områdeforsvar.

 

Det danske forsvar skal selvfølgelig ikke kun kunne bidrage til internationale opgaver. Det danske forsvar skal også kunne forsvare vores eget territorium. Det kræver, at vi øver på en anden måde, at vi opretter en reserve og mobiliseringsstyrker, samt at vi indkøber materiel rettet imod opgaven, – det drejer sig om luftforsvar, panserværn, ubåde og udstyr til at opdage ubåde og bekæmpe dem. Vores fregatterne bør også udrustes til områdeforsvar og evt. missiler. Ligeså skal vi have og materiel til mineudlægning i egne farvande. Og så skal vi ruste os til de nye cyber-udfordringer ved bl.a. at deltage i NATO´s cybercenter i Tallin.

 

Danmark skal selvfølgelig stadigvæk opretholde evnen til at udsende bidrag til internationale opgaver samt til NATO´s artikel 5 forsvar, – det vil sige områdeforsvar.

 

Dansk Folkeparti ønsker, at forsvaret udvikler sig hen imod en model med en mindre fuldtidsansat og professionel kerne, og en større reserve samt mobiliseringsstyrker.

 

Totalforsvarskonceptet, som allerede er indført i denne forligsperiode, er et skridt på vejen. Men denne udvikling skal forstærkes i næste forligsperiode, – blandt andet skal en styrket værnepligtsuddannelse bruges til dette. Vi skal benytte et udvidet optage af værnepligtige til gradvis at omlægge forsvaret til at have en mindre professionel kerne og en større mobiliserbar styrke. Det giver en højere fleksibilitet. Vi bør også finde en model at bruge hjemmeværnet mere aktivt på i denne samenhæng.

 

Der er flere lande, der har et forsvar, der i højere grad bygger på reserve og mobiliseringsstyrker. Finland har f. eks. Et forsvar, der koster omtrent det samme, som har en mindre fastansat, professionel kerne og en større mobiliseringsstyrke og reserve. Vi mener i Dansk Folkeparti, at det danske forsvar skal udvikles hen imod den finske model.

 

Værnepligt

 

Dansk Folkeparti ønsker betydeligt flere værnepligtige, – ca. 10.000 (imod de 4.200 vi har i dag), samtidig med at værnepligts-uddannelsen skal forlænges fra 4 måneder til 9-12 måneder.

 

Den længere uddannelse skal gøre de unge mennesker til bedre soldater og gøre det muligt, at de kan indgå i en mobiliserbar totalforsvarsstyrke. Nogle skal hjemsendes som samlede enheder og mønstres i løbet af de næste 4-5 år. Andre kan fortsætte i forsvaret og blive uddannet til fuldtidsansatte, professionelle soldater.

 

Der skal fortsat være værnepligt for mænd og frivillig værnepligt for kvinder. Og vi ønsker også værnepligt for grønlændere og færinger på lige fod med danskere.

 

Der er mange grunde til, at vi skal styrke værnepligten. Værnepligten er et godt rekrutteringsgrundlag for det danske forsvar. Samtidig er værnepligten en sund og opdragende beskæftigelse for unge mennesker, og den giver dem mulighed for at møde andre unge fra alle lag i samfundet og alle egne af landet. Værnepligten kan derfor betegnes som en effektiv integrationsmotor.

 

Den giver også almindelige mennesker indblik i hvad der sker i samfundet. Derfor er værnepligten den bedste demokratiske kontrol af et forsvar man kan have.

 

Værnepligten er dermed både god for forsvaret og for samfundet.

 

Man skal se på, om man kan give merit for dele af uddannelsen i det civile samfund, når man har gennemført en værnepligtsuddannelse.

 

Vi skal dog ikke holde på alle, der er blevet rekrutteret og har arbejdet længe i forsvaret. I dag er der mange ældre soldater i forsvaret. Og det er ikke altid hensigtsmæssigt. En måde at skabe bedre muligheder for soldater for at komme ud i det civile igen er ved at genoprette en form for civiluddannelse, så konstabler får ret til støtte til uddannelse efter en bestemt periode tjeneste i forsvaret. Man bør også i højere grad bruge korttidskontrakter.

 

I Dansk Folkeparti mener vi, at vi får mest tryghed for pengene ved at udvikle forsvaret efter disse tanker om et stærkt og fleksibelt forsvar.