Vi skal se realistisk på Ukraine, Rusland og Vesten

 

Berlingske burde bidrage til at skabe et nuanceret billede af, hvad der foregår i Ukraine i stedet for at politisere imod mig.

Jeg tror leder-kollegiet på Berlingske er på ferie og har ladt yngste praktikant skrive ledere. Sådan så det i hvert tilfælde ud i denne weekend, hvor lederen bestod i en lang række beskyldninger imod mig funderet i en grundig mis-læsning af mit indlæg om Ukraine i samme avis fredagen før.

Yngste praktikant skriver: ”Med mistænkeliggørelsen af NATO og forsvaret for Putins ret til at besætte sine naboer er det efterhånden uforståeligt, hvad Dansk Folkeparti har at gøre i forhandlingerne om dansk forsvar og forsvarspolitik.”

Hvis praktikanten havde evnet at forstå mit indlæg, ville vedkommende have set, at mit synspunkt går ud på at se realistisk og nuanceret på Rusland, Ukraine og Vesten. Men når praktikanten ikke har forstået det, har jeg åbenbart udtrykt mig uklart. Jeg forsøger derfor igen.

Mit indlæg er selvfølgelig ikke et forsvar for Rusland, men en påpegning af, hvilke fejl, der bliver begået i Vesten for øjeblikket ved at vende det blinde øje til realiteterne i Ukraine. Man vil i Vesten ikke forstå, at Ukraine er et hus i splid med sig selv. Der er meget store historiske, etniske, kulturelle, sproglige, religiøse og regionale forskelle i Ukraine. En stor del af befolkningen føler sig fremmedgjort fra det nye styre, fordi der er dybe uenigheder om, hvad det er være ukrainsk. I stedet for et erkende de indre vanskeligheder i Ukraine, siger man i Kiev og i Vesten, at Ukraine er i splid med Rusland. Det er man efterhånden også kommet via Ruslands støtte til Donbass. Men problemerne i Donbass kom sig af, at revolutions-regeringen i Kiev ikke ønskede at tage deres politiske modstandere i Øst-Ukraine alvorligt som borgere med andre holdninger og en anderledes identitet end den nye Maidan-stil og i stedet sendte kampvogne og artilleri imod dem. Imod civile!

NATO, EU, USA, Danmark og andre støtter ukritisk regeringen i Kiev og lukker øjnene for realiteterne. Vi støtter dermed myrderierne i Øst-Ukraine. I stedet for at lægge pres på Kiev for at finde en forhandlet løsning og for eksempel leve op til Minsk-aftalen, har vi indført sanktioner imod Rusland. Det løser ingenting, men skader os selv økonomisk. Dansk Folkeparti har igen og igen kritiseret denne politik. Betyder det, at vi ikke ønsker at være medlem af NATO? Nej, det betyder, at vi ønsker, at NATO skal være en forsvarsalliance og ikke et neokonservativt politisk redskab. Vi vil gerne have artikel 5, men vi ser ikke noget formål i at skabe en ny kold krig imod Rusland ved at påstå, at verden og især Ukraine ser anderledes ud, end de gør i virkeligheden. Så ender NATO med at skulle løse de problemer, man selv skaber.

Man kan hverken som menneske eller som land løbe fra virkeligheden. Selvom undertegnede f.eks. godt kunne tænke sig at ville være en ung, amerikansk mand, så kan det ikke lade sig gøre. Jeg er simpelthen en midaldrende, dansk kvinde. Og det må jeg leve med og få det bedste ud af. På samme måde med lande. Ukraine har nu engang den geografi og befolkning, landet har. De kan drømme om at de foragtede ”sovjet-spader” og ”slavemennesker”, som folk i Donbass foragteligt er blevet kaldt, forsvinder eller lade sig genopdrage i den nye nationalistiske Vest-Ukrainske ånd med mindre hang til russisk sprog og kultur. Men det sker nok ikke. Det er det, sagen drejer sig om. Ikke om et princip om frit valg for alle lande. Alle lande kan selvfølgelig gøre, hvad de ønsker. Men kan man sige, at Ukraine som sådan ønsker at være del af NATO og EU, når en stor del af befolkningen er imod? Den første opgave for Ukraine må være at skabe fred i sit eget land. Derfor er de nødt til at tale med deres egen befolkning i stedet for at beskyde dem med artilleri. De kan også vælge at opdele landet eller give bestemte områder større selvbestemmelse. Der er faktisk mange muligheder. Dernæst må de tale med deres naboer. Det nytter ikke noget, at Vesten holder Ukraine kunstigt oppe og bestyrker dem i, at problemerne ikke har noget med Ukraine selv at gøre. Det er et løgnagtigt billede, der giver stadig flere døde i Øst-Ukraine og destabiliserer Europa med risiko for en stor-konflikt mellem NATO og Rusland.

Løsningen på problemet i Ukraine ligger først og fremmest i Ukraine, – ikke i Moskva. Men både Moskva, EU, NATO og USA er nu involveret. Derfor er alle parter nødt til at tale fornuftigt sammen i stedet for at køre videre med falske billeder af virkeligheden. Også selvom de falske billeder af virkeligheden gavner nationalisterne i Kiev, de neokonservative i USA, koldkrigerne i Moskva og de magtsyge EU-politikere i Bruxelles – og måske også overfladiske politikere i København, der gerne vil være populære i det Hvide Hus. Men det gavner ikke de almindelige befolkninger i hverken øst eller vest, at vi opbygger en ny kold krig for at imødekomme den slags gustne interesser.

Derfor burde Berlingske som en nogle gange seriøs avis, hjælpe med til at skabe et nuanceret billede af, hvad der foregår ude i den store verden, f.eks. i Ukraine. Men i stedet lader man yngste praktikant politisere imod mig. Det kan man gøre bedre på Berlingske! Men det kræver selvfølgelig, at lederkollegiet holder mindre ferie og i mindre grad overlader det til yngste praktikant at skrive ledere i sommerheden!