Vi skal stoppe Polens demokratiske deroute

Polen er på slingrekurs med retning direkte væk fra demokratiet og retsstaten. Når partileder Jaroslaw Kaczynski og præsident Andrzej Duda står ved roret, styrer de måske endda lige i armene på deres russiske naboer.

Selv om størstedelen af mine 750 kollegaer i Europaparlamentet gruer ved tanken om polakkernes demokratiske deroute, så er der ekstreme nationalister, der bifalder udviklingen. Derfor gik bølgerne også højt, da Polens autoritære udvikling var på dagsordenen onsdag formiddag i Europa-Parlamentet.

Det er heller ikke småting, den polske regering har sat i verden i løbet af de sidste to år, siden den kom til magten i efteråret 2015. Lige siden har det højre-nationalistiske og dybt konservative regeringsparti, Law & Justice, set stort på de helt fundamentale elementer i et demokrati. Nationalstat og konservativ katolicisme er grundstenene i deres politik, og med det som skjold er Kaczynski og hans følgere godt i gang med at nedbryde det moderne Polen bid for bid.

Kvinders adgang til abort og nødprævention er blevet begrænset.

Regeringskritiske organisationer og foreninger har fået frataget deres statsstøtte.

Det er blevet besværliggjort gevaldigt at holde demonstrationer og mod-demonstrationer. Ansættelse af bestyrelsesmedlemmer og ledere på landets public-service medier bliver nu varetaget af regeringen selv.

For nu at nævne nogle få ting fra en meget lang liste.

Værst er Law & Justice’s såkaldte retsreform. Regeringen har givet parlamentet, justitsministeren og præsidenten magt til selv at udpege dommerne til landets højesteret. Det betyder, at politikerne I realiteten får det sidste ord, i hvad der burde være den øverste retsindstands. Hvis regeringen ikke bryder sig om rettens afgørelse, så kan den smide dommeren på porten.

Vi skal ikke pille ved magtens tredeling

De har jo selv valgt det. Så hvorfor alt det postyr, når nu et flertal af polakkerne har sat kryds ved Kaczynski’s højrefløjsparti? Sådan argumenterede flere af de MEP’ere, der støtter den polske regering til debatten i parlamentet.

Vi hverken kan eller skal give politikere frit spil. Vi skal ikke bruge demokratiet til at underkende retsstaten, hvis vi ikke vil have, at retsstaten underkender demokratiet. Det har vi set grelle eksempler på i fx Nazi-Tyskland.

Det er udemokratisk, det er ueuropæisk og det er fuldstændig uacceptabelt. Og det er noget, vi fra EU’s side skal gøre alt for at stoppe.

Med Frans Timmermans i spidsen har EU Kommissionen forsøgt at tale Duda, Kaczynski og de topmedlemmerne af Law & Justice til fornuft. Kommissionen har adskillige gange sendt anbefalinger om, hvad Polen skal gøre, for at komme på ret kurs igen. Men lige lidt har det hjulpet. Polens regering leger stadig russisk roulette med demokratiet. Og den har ignoreret flere advarsler.

Over for EU holder den polske regering standhaftigt fast i, at tiltagene i landet stemmer helt overens med EU’s regler og principper. En forklaring, der ikke har gang på jord.

Derfor er tiden nu kommet til, at der lægges et hårdere, kollektivt pres på Polen. Vi skal stadig holde døren åben for demokratisk dialog, men som det ser ud nu, er EU nødt til at sætte hælene i. Det skal ikke bare være muligt at skylle demokratiet ud med badevandet, uden det får konsekvenser.

Når Law & Justice så hårdnakket benægter, at de har forbrudt sig mod reglerne, er der flere parlamentarikere, der er begyndt at forslå en såkaldt artikel 7 procedure, hvilket betyder, at Polens ret til at stemme suspenderes og der vil potentielt blive indført sanktioner. Formanden for min egen gruppe i parlamentet, Guy Verhofstadt, er på den galaj. Jeg er enig.

EU har aldrig før brugt Artikel 7-metoden, men når retssikkerheden er krakeleret og borgerne frygter for deres ret til at forsamles og udtale sig offentligt, er der ingen vej udenom.

Putin-paradokset

Nationalfølelse og historie. Katolicisme og konservatisme. Den polske regering er godt i gang med at opbygge et totalitært samfund på nogle værdier, der til forveksling minder om nogle, vi har set før i andre østeuropæiske stater. Vladimir Putin har bragt Rusland tilbage på verdenskortet ved at propagandere fædreland og religion.

Ironisk nok er bagmanden Kyczynski ikke glad for Rusland. Han anser Rusland som en stigende trussel og har flere gange påstået at Rusland stod bag det flystyrt, der i 2010 dræbte den tidligere præsident – og Jaroslaw Kaczynskis bror – Lech Kaczynski.

Venskab eller ej, så flirter Polen med idéer og metoder, der er faretruende tæt på dem, russerne praktiserer. Og det er vel at mærke i et diktatorisk samfund, der ikke er i nærheden af at være værdigt til et EU-medlemskab. Og vi ser den samme tendens i Ungarn og til dels i Tjekkiet og Slovakiet.

Hvis ikke vi vil have et EU, hvor en håndfuld lande de facto lever i et totalitært regime, så skal vi handle nu.