Vil Venstre værne om Vestens værdier?

Når jeg ikke kan få min hår-gelé med på et fly, fordi nogle islamister engang fandt på at blande flydende sprængstoffer ombord, bliver jeg irriteret. Kameraer, fysisk visitation i lufthavnene, indsamling af fingeraftryk og DNA, kontrol af flypassagerers profil, overvågning af internettet og civil agtpågivenhed over for fremmedartede personers mistænkelige opførsel er ikke noget, vi har bedt om; men en nødvendighed, som vi er blevet påtvunget af dem, der angriber os. Det er et forsvar for vores fysiske liv, men også for vores kutur.
Lige sådan med et forbud imod niqab og burka, som Dansk Folkeparti foreslår.
Jeg forstår godt, at der er personer i Venstre, som er betænkelige ved at forbyde kvinders tildækning af ansigtet. Venstre har en historisk og ærefuld tradition for at være et parti, der sætter friheden og frisindet højt. Men desværre har vi i Vesten længe været nødt til at indføre love og acceptere foranstaltninger, som vi helst var fri for – men som er nødvendige for at beskytte vores frihed. Og man kan godt være liberal og samtidig erkende, at det kan blive nødvendigt at forsvare sin frihed med forbud.
Det har andre europæere end danskerne fundet ud af.
I søndags trådte et forbud imod niqab og burka i kraft i Østrig og blev øjeblikkelig håndhævet af politiet med bøder på 1200 kroner. I Schweiz er et nationalt forbud på vej og foreløbig indført i regionen Tessin. Holland har forbudt tildækning for store grupper af offentligt ansatte. Frankrig indførte allerede i 2011 et forbud, og op mod 2.000 bøder er udskrevet. Samme år indførte Belgien forbud. Det samme har hele Lombardiet og flere italienske byer samt Barcelona og flere andre byer i Spanien.
Der er masser af gode argumenter for et forbud: Der kan gemmes adskillige knive, økser, automatvåben og sprængstoffer under en tilsyneladende gudfrygtig kvindes niqab. Krigere fra Islamisk Stat har nogle gange forklædt sig i niqab, når de fik kolde fødder ved udsigt til martyriet.
Vi må forlange, at myndighedspersoner uhindret kan identificere ethvert menneske. Vi gider ikke snakke med nogen, der mumler og skuler ud imod os bag et forhæng. Vi vil heller ikke se kvinder forvandlet til telte, og vi vil heller ikke have spøgelsesbilister i trafikken. Men vi forbyder ikke burka og niqab, fordi de kan vikle sig ind i kæden på en cykel.
I sidste ende handler det om, at det islamiske slør ikke blot er kvindeundertrykkende, men en provokation imod vores frie levevis. Enhver burka og niqab er at regne som islams sorte flag. Den tildækkede kvinde er et symbol på islamisterns selvsikre fremmarch. Europæerne står over for en religion skabt i et krigersamfund, som opfatter enhver eftergivenhed som svaghed: kan du ikke forhindre din nabostamme i at røve dine kameler, geder og kvinder, får den for alvor blod på tanden og kommer igen.
Et forbud er i sandhed symbolpolitik og symboler er netop, hvad vi har brug for. Og så er det komplet ligegyldigt, om sociologer, etnografer og andre eksperter gætter på, at ganske få muslimske kvinder tildækker ansigtet.
Det går heldigvis op for europæerne i land efter land. I hvert eneste land, der har indført niqab- og burkaforbud, er et flertal af befolkningen med. I Storbritannien går 57 procent mod 25 procent ind for et forbud. I Danmark er tallene 62 mod 23. Hvis europæerne virkelig har fælles værdier, og er parat til at håndhæve dem og sætte sig i respekt over for fremmede kulturer, så er et forbud mod islamisk tildækning et vigtigt symbol.
Jeg håber, at danskerne og alle andre europæere kan regne med Venstre.